Svanekeaktørernes Historie

 

Svanekeaktørernes Historie

 

Der findes optegnelser fra 1840-1850erne hvor der har foregået opførelser. Hvor langt tilbage der er spillet "komedie" i Svaneke vides ikke med sikkerhed. F.eks. de store købmandsgårde kan sagtens have dannet rammen om en form for lukkede forestillinger

 

Men i 1858, da byen fik et nyt rådhus, blev der givet offentlige forestillinger i byrådssalen, og senere da Hotel Østersøen fik en noget større sal, var det der det foregik.

 

Dyrlæge L. Jürgensen kom til Svaneke i 1873, og han fik organiseret en dilettantgruppe, som vel nok må betragtes som Svanekeaktørernes start. Da der ikke findes nogen protokol er det et spørgsmål om hvor regelmæssigt der er blevet spillet.

Det er så igen et spørgsmål om det har været Svaneke Boldklubs Aktører, eller hvad de hed dengang. Det har sandsynligvis været en flok teaterglade "tosser" der havde lyst til at underholde.

Der er fundet en protokol der går tilbage til 1880. Det har typisk været Svaneke Sangforening/Sangkor/Dilettanter der har underholdt, efter protokollen er det mange af de samme mennesker, der går igen.

 

Efter at bygningen FREM blev opført i 1900 af Svaneke Skyttekreds, fik de teaterglade væsentligt bedre vilkår da der blev bygget en såkaldt scene med prosceniumsvæg.

Når undtages Rønne Theater, havde de andre byer scener der blev opstillet i salen, hvilket formindskede antallet af publikummer.

 

De aktive dilettanter med fotograf Myhre og dyrlæge Jürgensen i spidsen, tog den nye scene i brug, ved i april at spille Hostrups "Soldaterløjer" og Carl Møllers "På dansekursus" og da der i november spilledes "Min egen dreng" var der ikke et øje tørt i salen.

 

Der var mange aktiviteter i FREM. Der var gymnastik, badminton, basarer, maskerader, politiske møder, store fællesspisninger, foredrag, koncerter, dilettantkomedier og biografforestillinger.

Da kommuneskolen i 1929 fik egen gymnastiksal, mistede FREM en væsentlig lejeindtægt og senere i 1943 købte kommunen huset, og lod det lave om til Svaneke Biograf. Salen fik gode pladser for tilskuerne, men sceneforholdene blev - trods løfter - stærkt forringet, hvilket ikke just stimulerede lysten til scenearbejde. Det er dog heldigvis alligevel fortsat.

 

Det var før den moderne gadebelysnings tid, så man spillede altid ved fuldmåne.

Mange rejsende teaterselskaber kom forbi i årene fremefter op til 1950, hvor Andelsteatret var de sidste. Siden 1950 og op til 1978 var det kun lokale amatører der spillede teater i bygningen.

Da der samtidig foregik andre aktiviteter afstedkom det nogle gange pudsige hændelser til underholdning for byens borgere.

Stedet har uden tvivl betydet at der i Svaneke, har været, og stadig er en god anledning til at dyrke det kulturelle og sociale samliv, og som samtidig har en stor betydning for byens liv og udvikling.

 

Opførelser før 1968

 

Svanekeaktørernes oprindelse er nok startet med Svaneke Sangforening, blandet og samtidig med nogle teaterinteresserede som for alvor optrådte ifølge optegnelser siden 1880. Senere blev det til Svaneke Boldklubs Aktører. Takket være Anker E. Kofoeds materiale kan man sammenfatte en historie om dilettanter i Svaneke.

Anker E. Kofoed udgav i 1967, på Dansk Teaterforlag, en bog om sceneteknik hvor han i forordet skrev:

 

”Nutidens professionelle turnerende teatre efterspørger sale med ikke mindre end 500 pladser og - som Politiken skrev - "med et teateragtigt præg, således at publikum virkelig har en fornemmelse af, at man besøger et teater og ikke sidder i en gymnastiksal eller et forsamlingshus med en kakkelovn i hjørnet".

 

Amatørteatret - fritidsteatret - går den modsatte vej, Her tilstræbes ikke store og dyre sale, som skal bestilles halve år før forestillingen, men egne lokaler, hvori kan prøves så ofte og så længe man ønsker, og med plads til kun nogle få snese mennesker, således at forestillingen kan spilles flere - eller mange - gange til glæde for tilskuerne, som får flere aftener at vælge imellem og til gavn for aktørernes spillefærdighed og mulighed for at opleve resultatet af måneders lystbetonede "slid".

 

Og hvad teateratmosfæren angår, behøver den ikke stå tilbage for den, der findes i de store sale med 500 pladser, når blot det lille lokale udelukkende er indrettet og benyttes til teater. Endnu er det dog kun de færreste amatørgrupper, der råder over egne lokaler. Langt de fleste må stadig nøjes med de ovennævnte gymnastiksale og forsamlingshuse med eller uden kakkelovn i hjørnet.

 

Det er til disse gruppers og til amatørteatrenes instruktører og tekniske personel, denne bog henvender sig i erkendelse af, at der på dansk kun foreligger meget lidt om teatrets tekniske problemer. Det bemærkes, at alle i teksten forekommende figurer ikke er arbejdstegninger med rigtige forholdsmål, det er kun skitser. Endvidere henvises til registret bag i bogen, så læseren kan finde frem til de behandlede emner”

 

En overmåde fantastisk bog begået af den tidligere overlærer fra Svaneke. Den er vistnok trykt i 2. oplag senere, så der må have været (og er måske stadig?) rift om bogen. Den kan varmt anbefales.

 

Se oversigt over SVAKs opførelser her

 

 

___________________________________________________________________________________